Faciliteter

Børnehuset Himmeldalen ligger i den nordøstlige del af Randers i forstaden Dronningborg.

Børnehuset Himmeldalen er en kombineret institution med både vuggestue og børnehave. Vi har to vuggestuegrupper, to børnehavegrupper med børn på 3-4½ år og en storbørnsgruppe med børn på 4½-6 år.

Børnehuset Himmeldalens arkitektur er lavet med henblik på at stimulere børnenes sanser og kreativitet. Bygningen appellerer til hele sanseapparatet med bevægelse, lys, stoflighed, rumudformning, rumforløb og den meget raffinerede sammenhæng, der er etableret mellem ude og inde.

Legepladsens udformning er i ét med bygningen. Terrænet er kuperet for at stimulere de motoriske evner, kreativitet og fantasi.